På dette 1-dags kursus lærer du at bruge de mere avancerede værktøjer i Canva til at producere visuelt indhold hurtigere og mere systematisk. Vi arbejder med AI, templates, Brand Kits, Bulk Create, video og animation og ser på, hvordan du kan genbruge ét godt design på tværs af forskellige formater og platforme. Vælg en dato nedenfor, vi holder kurset i Storkøbenhavn og vores kurser i Jylland holdes i Aarhus.
Du lærer at bruge Canvas AI-værktøjer til idéudvikling, tekst, billeder og designforslag, blandt andet Magic Write, Magic Design og billedredigering med AI. Lær hvornår AI sparer dig tid, og hvornår du selv bør tage styringen.
Du arbejder med klip, timing, overgange, lyd og simple animationer, så dit indhold får liv. Du lærer også at generere og tilpasse undertekster direkte i Canva.
Du lærer at bygge templates, der kan genbruges, at bruge Bulk Create til serieproduktion og at omdanne ét design til flere formater.
Du lærer at bruge Brand Kit, styles, farver, fonte, logoer og templates til at sikre et ensartet visuelt udtryk, også når flere personer producerer indhold.
Du lærer at bruge Canvas indbyggede funktion til at konvertere et design fra ét format til et andet, så du hurtigt kan lave versioner til for eksempel LinkedIn, Instagram, præsentationer og video uden at starte forfra.
Du lærer at strukturere din produktion i Canva, så du går mere målrettet fra idé til færdigt materiale. Du får et workflow, der gør dit daglige arbejde hurtigere og mere ensartet, og som du kan tage direkte med tilbage til dine egne opgaver.
Format
Undervisningen kombinerer faglige gennemgange, live-demonstrationer og praktiske øvelser, så du både ser, hvordan værktøjerne fungerer, og selv får mulighed for at arbejde med dem i praksis. Der er god tid til spørgsmål undervejs, og holdene er sammensat, så der er plads til individuel sparring.
Kursets målgruppe
Kurset er for dig, der allerede bruger Canva og kender de grundlæggende værktøjer. Det er særligt relevant for marketingmedarbejdere, kommunikatører, content creators og andre, der regelmæssigt producerer præsentationer, kampagner, indhold til sociale medier eller andet visuelt indhold.
Forudsætninger
Du skal være fortrolig med almindelig redigering i Canva og kunne arbejde med tekst, billeder, elementer og templates.
For at deltage på kurset skal du have adgang til din egen Canva Pro-konto eller en teamkonto med dit eget login.
Alt, hvad du arbejder med på kurset, gemmes direkte på din konto, så du kan arbejde videre med det bagefter.
Råd og vejledning
Kontakt os her og en af vores faglige eksperter vil kontakte dig. Du får svar på dine spørgsmål og det er helt uforpligtende at tale med os.
Ny i Canva? Se kurset Canva Basis
Visse af vores åbne kurser holdes hos Teknologisk Institut i Aarhus, Taastrup eller København. Det afhænger af den lokation du bestiller kurset til. Det vil fremgå af din bekræftelse. Ved bestilling af skræddersyede kurser holdes kurset på det nærmere aftalte sted. Det angiver du, når du bestiller kurset på vores hjemmeside.
Du kan finde information om ankomstmuligheder og parkering tæt på Softworld. Vi holder til centralt i København. Se flere detaljer her.
Der er fuld forplejning under kurset fra morgen til eftermiddag. Vi sørger for god mad og drikke, så du kan nyde pauserne undervejs.
Vi sørger for at gøre en computer med relevant software klar til dig på kurset. På vores åbne kurser stiller vi en PC computer til rådighed med detnødvendige software installeret.
På vores skræddersyede kurser aftaler vi computeropsætning under planlægningen af dit kursus. Ønsker du at tage din egen computer med, skal du sørge for, at du har det nødvendige software installeret i de nyeste versioner og at din computer er gearet til programmet.
Vores instruktører er erfarne branchefolk, der til dagligt arbejder praktisk med de områder, de underviser i. Det sikrer en undervisning, der er både relevant, praksisnær og baseret på den nyeste viden og udvikling i feltet.
Vores kurser holdes som udgangspunkt fra kl. 9-16, medmindre særlige mødetider er aftalt med dig som kursist på forhånd.
Efter endt kursus tilbyder vi 6 måneders email-support, hvor du kan få svar på spørgsmål relateret til emnerne på kurset fra en af vores specialister og certificerede instruktører. For at gøre brug af supporten skal du blot sende dit spørgsmål til support@softworld.dk.